Hvordan vil det eventuelt påvirke et barn psykisk at få et donorbarn med mig selv?

jun 26, 2020 | Brevkassen, Donorbarn, Donorforældre | 0 Kommentarer

Jeg er snart 35 år og fraskilt. Sammen med min eksmand har jeg en datter, Anine på 4 år. Min datter kunne helt vildt godt tænke sig søskende, jeg kunne godt tænke mig at give hende søskende, da jeg selv er meget knyttet til mine egne søskende, og jeg føler heller ikke helt at jeg er færdig med graviditet/babyer. Men jeg kan ikke finde ud af med mig selv, om det er egoistisk at få et donorbarn med mig selv. Det barn vil jo vokse op med, at Anine er på weekend og ferier hos sin far, hun har flere bedsteforældre mm. og barnet har “kun” mig og min familie. Hvordan vil det eventuelt påvirke et barn psykisk?

Hilsen Michelle

Kære Michelle

Mange tak for dit gode spørgsmål. Vi ved, at der er rigtig mange singlekvinder, som går med lignende overvejelser inden de beslutter sig for at få et barn med hjælp fra en donor – uanset om de i forvejen har et barn, som dig, eller om det er deres første barn. Derfor er vi overbeviste om, at der er rigtig mange som vil have gavn af at vide, at der er andre som dem, og at de dermed ikke står alene med deres spørgsmål og tvivl.

De tanker du har, er fornuftige og yderst relevante tanker at gøre sig på forhånd, og det er vigtigt, at du er afklaret med, at dit andet barn vil have nogle andre grundvilkår end Anine. Men når det er sagt, så vil du hurtigt finde ud af, at det ikke er synd for et barn at fødes uden en far og at du sagtens kan træffe den beslutning med god samvittighed. Det vil ikke være en mangel i barnets liv, da det for barnet blot vil være sådan det er og sådan det altid har været – ligesom det er blevet normalt for Anine at hendes mor og far ikke bor sammen og ligesom andre børn har nogle andre vilkår på forhånd.

Selvfølgelig vil der dukke spørgsmål op og du vil nok også opleve nogle udfordringer undervejs, men derfor er det endnu mere vigtigt at du hviler i din beslutning på forhånd og er helt afklaret med, at det er et valg du har truffet og som du kan stå ved. På den måde vil det heller ikke blive et problem for dit barn. Vores bedste anbefaling er, at du så tidligt som muligt får italesat emnet overfor barnet og på den måde løbende tager stilling til de spørgsmål barnet skulle have. Hvis barnet ser det som en selvfølge, at han eller hun er kommet til verden uden en far, så vil der ikke være tale om et afsavn, men blot om et grundvilkår. Jo mere afslappet du er omkring situationen og giver plads til at barnet måske vil synes det er svært, når storesøster skal på weekend hos far, desto nemmere vil det være for jer alle sammen og især for barnet at acceptere jeres familiekonstellation.

Mens du måske synes at det virker som et egoistisk valg at gå denne vej, så kan man vel egentlig godt sige at valget om at få et barn – uanset på hvilken måde – altid er egoistisk. Bare fordi man er i et parforhold, er ønsket om at få et barn ikke mere rigtigt og mindre egoistisk, end hvis man vælger at forfølge sit ønske som single.

At få et barn er et inderligt ønske for mange, ligesom det for dig også er vigtigt, at Anine får muligheden for at få en søskende, da du selv ved hvilken glæde det har givet dig i din barndom og hvilken unik relation man kan knytte. Jeg tror heller ikke, du skal tænke for meget over, om barnet vil komme til at mangle noget i forhold til ”kun” at have dig og din familie, mens Anine også har sin far og hans familie. Barnet vil fra dag 1 vide, at det er sådan det er, og du og din familie har helt sikkert mulighed for at give barnet al den kærlighed og opmærksomhed, som barnet behøver. Og det er jo det, der i sidste ende tæller. Bare fordi et barn ikke har en stor familie og mange bedsteforældre, er det ikke ensbetydende med, at han eller hun kommer til at savne noget som helst – nærmere tværtimod, da du vil være klar over, at det er de vilkår barnet er født under.

Flere undersøgelser viser også, at donorbørn af singleforældre klarer sig lige så godt som andre børn. Studierne kigger på mange forskellige parametre og tager også stilling til donorbørnene både i børne- og voksenalderen. Der er altså intet, der tyder på at børnene i højere grad møder psykiske udfordringer eller får andre problemer i løbet af livet, som andre børn ikke møder. Igen er det også her vigtigt at påpege, at jo før man italesætter emnet, jo nemmere bliver det for barnet at håndtere og acceptere situationen.

Jeg kender selv familier i alle mulige familiekonstellationer og har også kendskab til mange familier, som befinder sig i præcis samme situation, som du beskriver. Langt de fleste familier oplever ikke nogen problemer, og det er også her tydeligt, at de altid har været meget åbne omkring emnet både overfor sig selv og omgangskredsen, men også overfor barnet. Jeg kender dog også til enkelte familier, hvor lillesøster eller lillebror synes det er svært, at storesøster eller storebror har en relation til en far. Problemet er dog på intet tidspunkt så stort, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved at have truffet beslutningen om at blive solomor med hjælp fra en donor. Også her er det meget vigtigt, at du på forhånd har accepteret din beslutning om at gå denne vej og at du kan stå inde for det. Selvfølgelig gør man sig en masse tanker på forhånd, og det er kun sundt, men i sidste ende skal du kunne have en følelse af at du træffer den rette beslutning for dig selv og din familie, for på den måde at kunne håndtere situationer, som måske i fremtiden kan blive svære. På den måde giver du dit kommende barn det bedst mulige udgangspunkt for at få en dejlig barndom, hvor han eller hun føler sig ønsket og helt ”normal”.

Måske har du her på siden allerede læst Pias fortælling, som minder meget om din situation. Hvis du har lyst, så vil jeg meget gerne være behjælpelig med at kontakte Pia. Inden hun valgte at blive solomor til Oliver, havde hun mange af de samme tanker og overvejelser som dig, fordi hun allerede havde en søn, Mathias, med sin eksmand. Mathias har altid og vil altid have kontakt til sin far, og hun vidste på forhånd, at Oliver ikke ville have samme mulighed. Men det har på intet tidspunkt været et problem og heller ikke et behov, som Oliver har haft. Jeg tror helt sikkert, at det kunne gavne dig at snakke med en kvinde, som har stået i en lignende situation og har haft samme tanker, og hvis du er interesseret i at tage en snak med Pia, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med at etablere kontakten – også fordi jeg ved hvor vigtigt det er, at man er helt afklaret og har ro i maven, inden man træffer så stor en beslutning.

Afsluttende vil jeg bare sige, at det lyder som om du er meget velovervejet og har tænkt alle de rigtige tanker på forhånd. Nogle gange mangler man måske bare den sidste bekræftelse på, at beslutningen er den helt rigtige for netop dig, inden du måske tør tage springet. Husk at mærke efter, og husk at stå ved din beslutning – hvad end den bliver. Jeg ønsker dig al muligt held og lykke på din vej!

Kærlig hilsen
Liza

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i hvordan det er at være donorbarn og donorforældre

Tillykke, du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Share This