Single og forhøjet børnebidrag

jan 4, 2020 | Brevkassen, Jurist

Jeg overvejer at blive single-mor og få et donorbarn. Men er der mulighed for at få forhøjet børnebidrag, når nu man er enlig og selv har valgt dette?

Hej Marie

Når man som enlig får et donorbarn, så har man mulighed for at søge om det, der hedder “særligt børnetilskud”. Det særlige børnetilskud erstatter børnebidraget fra den biologiske far. Når man logger ind på borger.dk kan man udfylde ansøgningen hertil. For at kunne få sin ansøgning godkendt, skal man vedhæfte dokumentation for at der er tale om en ukendt far. Det er en såkaldt “Erklæring om assisteret reproduktion” fra Familieretshuset.

Denne erklæring udfyldes af den klinik, hvor du er blevet behandlet. I 2020 lyder det særlige børnetilskud på 4.245 kr. pr. kvartal og tilskuddet er skattefrit. Du kan læse mere om det særlige børnetilskud på borger.dk.

Held og lykke med det hele!

Hilsen Anne, Juridisk konsulent

Brevkassen

– Spørg vores eksperter

Her kan du stille spørgsmål til donor-barn.dk’s panel.

Vores panel består af donorforældre og donorbørn, der sidder parat til at dele ud af deres personlige erfaringer med de mange spørgsmål, der kan opstå.

Derudover har vi i panelet forskellige fageksperter – en genetiker, en jurist, en praktiserende læge, en jordemoder og en sygeplejerske, der hver især kan svare på spørgsmål inden for deres felt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i hvordan det er at være donorbarn og donorforældre

Tillykke, du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Share This