Vi er så heldige, at vi får en lille dreng om få månder. Vi er to kommende mødre – og i den forbindelse er vi blevet i tvivl om, hvad han skal kalde os. Hvordan blev I enige om navnene?
Hej Tanja
Vi hører faktisk det spørgsmål ofte – både i sædbanken, men også i vennekredsen, når to mødre bliver forældre første gang.
Mange vælger, at den ene hedder mor og den anden et navn, der minder om mor: Mamma, mammi, mom etc. Andre vælger, at begge hedder mor. Selvom I måske allerede har fundet et navn til jer hver, så sker det også ofte, at barnet selv finder på navne – og det bliver selvfølgelig det mest naturlige.
Alt det bedste til jer og jeres lille dreng.
Hilsen Liza