Hvordan ville du beskrive det at være donorbarn?
Man har en far, som ikke er ens far. Det er en mand, vi ikke kender, som jeg deler gener med, og som har hjulpet mine forældre med at få mig og mine to brødre. Jeg ser ham ikke som min far.

Kan du huske, hvordan du fik at vide, at du er donorbarn?
Nej, ikke helt. Jeg har altid vidst det, og det har aldrig været noget, jeg har tænkt over. Jeg har heller ikke tænkt over, hvem der har født mig. Det har ikke været vigtigt for mig. Nogle gange spørger folk i skolen: ”Men hvem er din rigtige mor?”, og det kan godt gøre mig lidt ked af det. Mit svar er altid: ”Begge er mine rigtige forældre.”, og så kommer der ofte et modsvar: ”Ja, det kan godt være, at begge er dine rigtige forældre, men der er jo en, der har født dig.” De ser det som om, at der er en papmor, men sådan fungerer det ikke. De er lige meget værd og lige meget mine mødre.

Tænker du nogensinde over, at du er donorbarn?
Ja. For nogle uger siden havde vi seksualundervisning, og der var nogle af drengene, som drillede med, at min donor bare havde puttet noget sæd ned i kop og givet mig væk, fordi de ikke gad have mig. Det gjorde mig lidt ked af det.

Jeg kan også godt blive lidt irriteret over, at folk bruger ’homo’ som et skældsord. F.eks. så vi i emneugen en video, hvor en dame og en mand kyssede, og efterfølgende to mænd der kyssede, og ved de to mænd kiggede folk væk, som om det var grimt at se på. Det, synes jeg, var ubehageligt.