Silver-familiens historie
Hvordan du fortæller dine børn, at de er undfanget vha. en donor
Hvordan fortæller du dine børn, at de er undfanget ved hjælp af en sæddonor? Mød JR Silver, som i dette blogindlæg fortæller hvordan han har brugt sin egen børnebog til at fortælle sin søn på 4 år, hvordan han kom til verden.
”På dette tidspunkt sidste år var mit ældste barn, som blev undfanget vha. donorsæd, lige blevet 3 år. Efter vi havde taget beslutningen om at anvende donorsæd og fortalt åbent om det til nære venner og familie, tog vi mod til det næste kapitel på denne rejse: Hvordan skulle vi fortælle vores søn om hans særlige oprindelse. Min kone og jeg elsker at læse for vores børn, så vi kiggede online for at se, hvilke passende bøger der kan fås til forsigtigt at kunne introducere dette vigtige, men sarte emne. Vi bestilte et par af det begrænsede antal bøger, vi fandt og var ganske skuffede over indholdet. Især så jeg, hvordan bøgerne i forsøget på at være relevante for alle, der havde brugt sæddonorer, var for generiske og derfor ikke fortalte en historie, der engagerede min lille søn.
Jeg er uddannet advokat og arbejder nu inden for forsikring, som er langt væk fra den kreative verden og børnebøger. Ikke desto mindre har jeg altid elsket at vejlede yngre talenter på min arbejdsplads, jeg var tennistræner i slutningen af teenageårene, og jeg er altid den første voksne, der smutter fra middagsbordet for at lege med børnene. Derfor tænkte jeg, hvorfor ikke selv prøve at skrive en børnebogs-historie? Så det gjorde jeg. En meget personlig historie, direkte baseret på Silver-familiens historie, og jeg læste den derefter for min kone og børn. Vi var så heldige også at få en datter i foråret 2020.
De kunne godt lide den, men der manglede noget: billeder! Jeg fortsatte med at samarbejde med en fantastisk talentfuld illustratør, en amerikansk dame ved navn Brianna Peterson, som også er mor til små børn. Brianna lyttede nøje til, hvad jeg ønskede, og producerede et fantastisk sæt farverige levende billeder, der nu pryder den bog, jeg er så meget stolt af. (“Sharing Seeds: a donor sperm story for mummy, daddy and children”)
Det var et meget stort øjeblik, da jeg læste den nyeste version af den illustrerede bog med min kone og børn. Denne gang hjalp billederne ordene til live, da vores søn øjeblikkeligt blev tiltrukket af begreber som ”den magiske fryser” og ”mændene, der bar spirer”, samt nogle billeder, der var unikke for ham, herunder karakterer, der havde en slående lighed med sin elskede mor, far, hund, søster og selvfølgelig ham selv!
Små børn udvikler sig konstant og er uundgåeligt uberegnelige, og jeg indrømmer gerne, at min bog, ligesom mange andre, som vores unge søn har fortæret, blev læst én gang og derefter midlertidigt glemt igen. Men som tiden er gået, og mindre og mindre på hans forældres opfordring, har vi hørt vores søn bede om at læse “fars bog”. Han er nu fyldt 4 år og er fuld af spørgsmål, hvilket betyder, at hver gang vi læser bogen sammen, både gentager vi mange ting og dykker ned i nyt territorium, herunder empati for fars dårlige spirer, samt interesse for frugtbarhed og at være gravid. (Historien om mor, der spiser massevis af pizza og is får ham til at grine hver gang!).
Vi har læst bogen 10 eller 12 gange nu, og vi er således et sted imellem at introducere nogle af de vigtigste fertilitetsbegreber, og at min søn virkelig forstår, at denne historie handler om, hvor han kom fra. Når begge vores børn bliver ældre, er håbet, at denne bog på en følsom måde vil hjælpe dem med at forstå deres tilblivelse, hvor meget de var ønsket, omhyggeligt udvalgt og passet og plejet, og i sidste ende føre til deres accept og omfavnelse af den her meget nutidige velsignelse. Og selvom der ikke er nogen garantier for, at tingene vil spille ud på denne idealistiske måde, tror jeg på, at denne bog ubevidst vil hjælpe dem på den vej, som livets rejse tager dem med på.
Bogen er endnu ikke blevet en international bestseller, og den er heller ikke blevet samlet op af et forlag. Men det er ikke meningen. I stedet er det, jeg uforvarende har skabt, en børnebog, som jeg virkelig tror har sin plads i nutidens stadig mere accepterende verden. Den introducerer for unge mennesker, at uanset om de er undfanget via donorsæd eller på anden måde, har børn meget forskellige oprindelser. Jeg er også blevet ambassadør og skribent for online-fertilitetsmagasinet IVF Babble, hvor jeg forsøger at øge bevidstheden om mandlig infertilitet og reducere den ufortjente stigmatisering forbundet med dette grundlæggende evolutionære emne (statistik er mandlig infertilitet steget alarmerende i løbet af de sidste årtier).
Jeg har fået meget feedback, både positiv og en lejlighedsvis kritisk feedback, da ikke alle bøger kan appellere til enhver læser. Den største kritik har været, at min bog ironisk nok ikke er generisk eller rummelig nok. Men det var aldrig min hensigt, da denne første bog bevidst var baseret på Silver-familiens egen fortælling. Da konceptet “Sharing Seeds” begyndte at vinde indpas, med bogsalg og flere hundrede Instagram-følgere (@sharingseedsbooks), begyndte jeg at vende min opmærksomhed på at indsamle noget kildemateriale til nogle andre “Sharing Seeds” historier.
Jeg er nu næsten klar til at lancere min anden bog: “Sharing Seeds: a donor sperm story for mummy and child”, med fokus på en enlig kvindes rejse til at blive mor. Jeg er klar over, at et stigende antal fertilitetspatienter og sædbankklienter er enlige mødre, og jeg har bevidst forsøgt at fortælle denne historie med et bredere, mere inkluderende publikum i tankerne – samtidig med at jeg er tro mod min etos om at fortælle en traditionel, enkel historie på en engagerende og farverig måde. For at sikre den rette autencitet har jeg indgået et partnerskab med flere enlige mødre, der har taget den bevidste beslutning om at stifte familie via en sæddonor, talt med dem om deres oplevelser og jeg gør mit bedste for at inkorporere nogle af deres centrale indsigter i bogens indhold.
Og bare rolig, hvis du igen tænker, at denne historie ikke er så relevant for dig, især for dem, der har oplevet forskellige fertilitetsrejser, f.eks. par af samme køn, der bruger donorsæd. Det er historier, som jeg planlægger at bringe til live i løbet af de næste par år, så hold gerne øje med Sharing Seeds!”
Tak til JR Silver for at dele sin erfaring med os og vores læsere. Vi håber, at du fandt den lige så brugbar og relaterbar, som vi gjorde.